Saturday, December 15, 2012

Lav Favorit genveje på din computer!

I windows 7 er der i deres explorer (windows vinduer) blevet tilføjet et punkt ude til venstre som hedder Favorites (det er nok Favoritter på dansk) og her kan man lynhurtigt tilføje de mapper som man ofte bruger, så man altid kan komme til dem med et enkelt klik og det er møg nemt!

Nedenfor er først forklaret hvordan man tilføjer, på to måder, og hvordan man fjerner genveje man ikke længere bruger.

Punktet ses markeret med blåt på billedet nedenfor, det er et billede af min Denne Computer
Her har jeg tilføjet mapperne Dropbox, aTemp, Wishlist og htdocs til mine genveje Downloads og Desktop var der allerede fra starten.

Tilføj en mappe til dine genveje:

Der er to måder at gøre dette på

  1. Naviger til mappen, højreklik på Favorites og vælg et punkt der hedder noget med "Tilføj til Favoritter"
  2. Find et sted hvor mappen ligger, tryk på den, og træk den over på punktet favoritter

Den første måde forklaret.
Naviger til mappen man gerne vil tilføje, højre-klik på Favorites og vælg det nederste punkt der på engelsk hedder "Add current location to Favorites" (Tilføj nuværende mappe til Favoritter) nedenunder er et billede hvor jeg er ved at tilføje Denne Computer til mine Favorites.


Den anden måde forklaret.
Naviger til en mappe som indeholder den mappe du gerne vil tilføje til dine favoritter, tryk og træk mappen du gerne vil tilføje over på punktet Favorites, nedenunder ses det at jeg er i min dropbox mappe, jeg har trykket og trukket med venstre musetast min UNI mappe over på Favorites til venstre, og der er dukket en lille besked op om at jeg er ved at Create link in Favorites (skabe en genvej i favoritter).

Når jeg slipper venstre musetast, får jeg nu en genvej til UNI under Favorites som set nedenfor.
Pas på med ikke at komme til bare at flytte mappen. Jeg kom til at slippe min UNI mappe over punktet htdocs og den blev straks smidt derind, som den normalt ville når man flytter en mappe ind i en anden, så det er meget vigtigt at den lille hvide boks med blå tekst Create link in Favorites kommer op!

Fjern et punkt fra dine Favorites

Vil man gerne fjerne et punkt fra sine Favorites kan det gøres ved at højreklikke på punktet og vælge, på engelsk, Remove (fjern), det ses på billedet nedenfor, at jeg er ved at fjerne min UNI mappe igen,

her har jeg 1: højreklikket på UNI og 2: jeg er ved at klikke på Remove


Indstil dvale på din nye laptop windows 7

Indstilling af hvornår din computer skal gå i dvale kan findes ved at åbne kontrolpanelet på computeren og trykke på strømindstillinger.

Her kan du vælge hvilken strømplan som din bærbare computer skal køre efter
fra windows om strømstyringsplaner,


"Windows omfatter følgende standardplaner, der kan hjælpe dig med at administrere computerens strømforbrug:
  • Balanceret. Giver fuld ydeevne, når du har behov for det, og er strømbesparende i perioder uden aktivitet.
  • Strømbesparelse. Sparer strøm ved at reducere systemydeevnen. Denne plan kan hjælpe brugere med bærbare computere med at få mest muligt ud af en enkelt batteriopladning.
  • Høj ydelse. Maksimerer systemydeevne og følsomheden. Brugere med bærbare computere vil muligvis konstatere, at batteriet ikke holder så længe, når de bruger denne plan."

følg linket for at læse mere om strømstyringsplaner,
http://windows.microsoft.com/da-DK/windows-vista/Power-plans-frequently-asked-questions

Hvis computeren er koblet til en stikkontakt, så er om computeren kører på høj ydeevne for batteriets vedkommende ligemeget.

Ude i venstre side skulle der gerne stå noget med "indstil hvad der skal ske når du lukker låget", og trykker du her, kan du vælge hvad der skal ske når du trykker på POWER knappen, eller lukker låget på din computer. Personligt har jeg min computer til at gå i dvale, på begge indstillinger.

Tilbage under strømstyringsplaner kan du trykke på "skift planindstillinger" ud for de forskellige planer, og her kan du vælge hvor lang tid der skal gå før din computer går i dvale, og om den overhovedet skal gøre det.

Computeren bliver ofte vækket ved at trykke en gang på musen, ved at trykke på mellemrums tasten eller ved bare at trykke på POWER knappen igen. Jeg har endnu ikke set nogen steder hvor man selv kan indstille dette, og jeg har svært ved at forestille mig det er særlig brugervenligt at begynde på.





Wednesday, November 14, 2012

Bachelor kontrakt i Datalogi på Aarhus Universitet

Her kan man generere sin bachelor kontrakt

Generator til Bachelorkontrakter
(Man kan ikke generere sin kontrakt i én browser og sende linket til en anden, jeg lavede den på min iPad og ville printe den fra min computer, det kunne jeg ikke, så det var forfra på computeren.)

Her kan man aftale et interview med Gudmund

http://users-cs.au.dk/gudmund/interview.html


Wednesday, October 10, 2012

Hvilken iPhone 4s'er skal jeg vælge?!


Jeg er blevet spurgt af min kusine, "Jeg vil gerne have en 4S, skal det være på 16 eller 32? Og hvem skal jeg købe den af? Har du erfaring med abonnementer og sådan".

Jeg har ikke meget erfaring med mange forskellige selskaber, men jeg har prøvet lidt.

Det kommer an på din brug af telefonen, hvis den er meget normal skal du have en 4s'er på 32gb fra 3 mobil med deres største/billigste abonnement = billigste overall pris, og efter 6 måneder skifter du til deres søster selskab Oister de er billigst og bedst.

Jeg mener en 16gb bliver for lille hvis man vil bruge sin iPhone.. hvis man gerne vil have en bunke apps, noget musik og måske et par bøger... man tager jo også billeder, eller en lille film en gang imellem. Sådan noget hober sig gerne lidt op på den, hvis man ikke lige sørger for at lægge det over på computeren, og det er jo også meget sjovt bare at kunne have med og vise til folk. Jeg har selv fyldt en 64gb's op .. men jeg er vidst også en smule ekstrem.

Jeg ved ikke om du skal vælge det aller største abonnement hos 3, I skrivende stund er et med 15 timers tale, billigere + telefon i 6 måneder, end et med kun 5 timers tale. Det kan man se på oversigten og nogen gange er det 100 kr billigere at vælge et større abonnement, det virker underligt.. men "så kan de jo vænne dig til at have et forbrug" .. det skal man bare tage helt køligt, og når perioden på 6 måneder løber ud, skifter man bare til et med en lavere månedlig betaling.

Oister er 3's søster selskab, de kører på 3's master, og de har nogen mindre og billigere abonnementer, jeg selv havde et til 129 kroner om måneden, dengang jeg havde en iPhone 4, og det var mere end rigeligt til mit forbrug.

Mht. til den mængde data de forskellige selskaber putter i deres pakker, så har jeg brugt min telefon som trådløst modem i en måned hvor jeg spillede World of Warcraft over den forbindelse, jeg brugte 2gb. Den gennemsnitlige bruger der læser netaviser og surfer, kommer ikke over 0.5gb i løbet af en måned, men hvis man ser mange videoer på YouTube så kan man meget sandsynligt komme op og bruge mere, dog med en 5gb eller 10gb per måned er man længe dækket ind.

Obs. 1: uanset hvilket abonnement man vælger hos et hvilket som helst selskab, er det godt at finde ud af hvad de gør hvis man bruger mere end det betalte, der er steder hvor det pludselig koster 10kr per mb, og så bliver en YouTube sang altså hurtigt til en timeløn, mens andre bare sænker ens download hastighed til et minimal, så man stadig kan tjekke mails gratis.
og 2: husk nu at slå data roaming fra når du tager din smartphone med til udlandet, den data du bruger på andre selskabers netværk er nemlig (for det meste) ikke inkluderet i dit abonnement, og så koster det også kassen!


Vær venlig ikke at hænge mig op på noget jeg har skrevet, det er bare viden fra mine egne erfaringer og opdagelser eller ting jeg er blevet fortalt eller har læst som jeg deler med folk der spørger om hjælp :)
- Nicolaj